BaneTopartikler

2017-udgaven var rekordernes 6-dagesløb

Den netop afviklet 55. udgave af det københavnske 6-dagesløb blev en udgave med mange rekorder

Først og fremme imponerede par nr. 1 med Casper Folsach og Frederik Rodenberg Madsen med at køre nogle discipliner i ekstrem høj fart. I omgang på tid forberede de to, med Rodenberg Madsen som den afsluttende, to gange rekorden, der tidligere blev holdt af af tyske Marcel Kalz med 12,514 sekunder. Lørdag kørte den 19-årige danske landsholdsrytteren i 12,469 sekunder, mens tiden søndag stoppede på 12,449 sekunder. Desuden blev rekorden i 500 meter på tid med afløsning forbedret to gange. Først kørte Alex Rasmussen/Casper Pedersen i 26,561 sekunder, men siden kørte Casper Folsach/Frederik Rodenberg Madsen i 25,917 sekunder, og blev altså første par under 26 sekunder.

Endnu en 6-dagesrekord blev slået, da der i handicapjagten mandag blev kørt med en gennemsnitshastighed på 54,468 km/t. Igen var det Folsach/Rodenberg Madsen, der forbedrede rekorden, der tidligere lød på 54,108 km/t. og blev sat af tyske Marcel Barth og danske Niki Byrgesen i 2014.

Desuden blev der i forbindelse med det 55. københavnske 6-dagesløb sat ny dansk timerekord. Martin Toft Madsen imponerede lørdag de fleste ved at slå Ole Ritters danske timerekord fra 1974. Ritters rekord lød på 48.879 meter. Denne danske rekord stod frem til lørdag den 28. januar 2017. Martin Toft Madsen kørte fantastiske 52.114 meter over de 60 minutter.

Men der blev sat endnu flere rekorder ved 2017-udgaven af det københavnske 6-dagesløb. Michael Mørkøv blev med sin sjette sejr den mest vindende dansker i det københavnske 6-dagesløb. Mørkøv tangerede desuden Alex Rasmussens rekord med at have kørt ni gange som Par nr. 7.’

Danske ryttere med fleste sejre i det københavnske 6-dagesløb:

Michael Mørkøv: 6 sejre

Alex Rasmussen: 5 sejre

Jimmi Madsen: 4 sejre

Jens Veggerby: 4 sejre

Kay Werner Nielsen: 4 sejre

Gert Frank: 3 sejre

Hans-Henrik Ørsted: 2 sejre

Lasse Norman: 2 sejre

Den absolutte rekord med antal sejre i København har australske Danny Clarke med 8 stk.