29 løbsdage på de danske cykelbaner
I den banesæson som allerede er indledt med løbsaftener på Aarhus Cyklebane vil der i alt være 29 løbsdage på de tre danske cykelbaner. Disse er fordelt med otte på Aarhus cyklebane, otte på Odense cykelbanen og 13 i Ballerup Super Arena.
Fredag aften køres Gunnar Asmussen Æresløb på Aarhus Cyklebane. Senere på sommeren er der blandt andet DM-stævner i keirin, holdsprint, sprint og Dernypace. I Odense skal blandt andet køres GP Odense, mens der i Ballerup er DBCs 3-dagesløb den 11. til 13. november, DM i parløb den 16. december og Nytårsstævne med 100 km parløb den 28. december.