Tid til Milano-Sanremo nr. 110
Lørdag er det tid til udgave nr. 110 af et af cykelsporten monumenter, Milano-Sanremo. Dermed er forårsklassikerne for alvor i gang. Der er start kl. 10:10 i Milano, og der skal køres 291 km i det klassiske terræn. Det italienske endageløb er kendt for at være det længste på sæsonen, at være forholdsvis fladt, men dog med en række kendte mindre stigninger.
Paso Del Turchno passeres efter 142,2 km. Capo Mele, Capo Cervo og Capo Berta efter henholdsvis 239,6 km, 244,7 km og 252,6 km. Toppen af Cipressa rammes efter 269,5 km og Poggio efter 285,6 km. Der er altså 5,6 km til målstregen fra toppen af den sidste stigning. Selve Poggio-stigningen er 3,7 km lang, stiger med gennemsnitlig 4 %, og 8 % på det stejleste punkt. Nedkørslen ekstremt teknisk krævende, men løbets sidste 2 km er på flad vej.
Den store favorit til at vinde Milano-Sanremo 2019 er franske Julian Alaphilippe fra Deceunick-Quick Step. Alaphilippe har den seneste uge imponeret med sejre i Strada Bianche og på sjette etape af Tirreno-Adriatico.
Andre topfavoritter er Peter Sagan fra BORA-Hansgrohe, Elia Viviani også fra Deceunick-Quick Step, australske Caleb Ewan fra Lotto Soudal, men også vinderen fra 2017 Michael Kwiarkowski fra Team Sky samt hurtige Arnaud Démare fra Groupama-FDJ og Sam Bennett fra BORA-Hansgrohe bør nævnes . Du kan med fordel spille på løbet med din Bethard bonuskode.
Danskerne
Startlisten er endnu ikke offentliggjort, men der forventes at en række danskere er med i løbet. Blandt andre har Magnus Cort fra Astana teamet peget på løbet som et stort mål.
I 2018 blev Magnus Cort den femte dansker, der har kørt sig i top-10 i det italienske monument. Tidligere har Johnny Weltz, Rolf Sørensen, Bo Hamburger og Jesper Skibby kørt sig ind blandt de ti bedste ryttere i det italienske storløb. Sidstnævnte to gang, da Skibby blev nr. 7 i 1990 og nr. 9 i 1995. Bedste danske placering er Rolf Sørensen andenplads i 1991. Her måtte “Il Biondo” kun bøje sig for Claudio Chiappucci, der kørte solo i finalen, mens Sørensen lige præcis holdte sig foran feltet. Rolf Sørensen har i øvrigt gennemført hele 15 udgaver af Milano-Sanremo, hvilket bringer ham i top-10 blandt dem, der har kørt den italienske klassiker flest gange. I 1998 måtte han udgå grundet sygdom, og i 2002 kørte Rolf Sørensen karrierens sidste år, og desværre kom hans Landbouwkrediet-Colnago team ikke med i løbet.
Merckx mest vindende
Mest vindende rent historie i Milano-Sanremo er belgiske Eddy Merckx med syv sejre. Disse hentet mellem 1966 og 1976. Costante Girardengo har seks sejre hentet i 1920’erne. Erik Zabel og Gino Bartali har vundet løbet fire gange, mens Roger De Vlaeminck, Fausto Coppi og Oscar Freire er noteret for tre sejre i den italienske klassiker.