Jørgen Leth ikke med TV2 til Tour de France
Den legendariske TV2 kommentator Jørgen Leth er ikke med som kommentator, når TV2 til sommer sender Tour de France. Det skriver Leth på sin Facebook-side.
“For mig er selve essensen af arbejdet som Tour de France-kommentator, at være i Frankrig hvor det sker. og jeg så frem til at være med igen i år og langt ud i fremtiden. En vision jeg indtil for nylig delte med TV 2. Jeg ville gerne have fortsat. Ingen tvivl om det. Men jeg bestemmer ikke hvad de bestemmer i Odense”, skriver Jørgen Leth, der er blevet 81 år.
Leth startede oprindeligt på TV2 som kommentator med Jørn Mader i starten af 1990’erne, men har siden fortsat med skiftede makkere på TV-kanalen.