Nyheder

Hvordan går det danske cykelryttere i de store cykelløb?

Cykelkulturen i Danmark er lige så gammel som cyklen selv. Cykler blev introduceret i Danmark for første gang i 1880’erne, og i 1920’erne og 1930’erne tog det fart, da mennesker fra alle samfundslag begyndte at cykle mere og mere. Danskerne blev dog også rigere som tiden gik, og i 1950’erne begyndte de første danskere at skifte deres cykler ud med biler og knallerter. Derudover begyndte byplanlæggerne ligesom resten af verden at planlægge bybilleder med bredere veje så det passede bedre til biler og lastbiler.

I 1970’erne ramte oliekrisen, hvilket satte en dæmper på udviklingen. Bilfrie søndage blev introduceret i København fra 1973-74, hvor folk i stedet måtte bruge deres cykler som transportmiddel. Siden gjorde bekymringer som klimaforandringer, luftforurening, og behovet for motion, at cyklerne igen blev populære i Danmark.

I dag ejer 9 ud af 10 danskere en cykel, og en fjerdedel af personlig transport i Danmark på mindre end 5 kilometer udgøres i dag af cykler. Folk cykler i alle slags vejr, og på alle tidspunkter af dagen, og et stort netværk af stier og cykelbaner, har gjort det nemt at bruge cyklen i Danmark.

Danmark er af de lande der cykler mest
Ifølge en undersøgelse foretaget af DTU Transport og Lunds Universitet cykler 48% af danskerne flere gange om ugen, og vi er således det næstmest cyklende folkefærd i Europa efter Holland.

Hollænderne er de mest cykelglade mennesker i Europa, og det anslås at hele 63% procent af befolkningen i Holland, cykler flere gange om ugen. Kigger vi på andre europæiske lande med stor kultur for cykling finder vi blandt andet Sverige, Tyskland, Finland og Ungarn hvor ca. en 1/3 af befolkningen cykler flere gange om ugen.

Specielt tyskerne oplever stor fremgang i befolkningens brug af cykler, da man fra den tyske regerings side har foretaget forskellige tiltag, for at få flere folk op på jernhestene. Tyskerne arbejder blandt andet med en national cykelstrategi, der har til formål at udvikle mulighederne for cyklister i hele landet.

Et af de lande der mindst bruger cyklen som et transportmiddel er Storbritannien, hvor færre end 10% cykler flere gange om ugen.
Cykelkulturen er nok en af grundende til at Danmark har gode professionelle cykelryttere også men i forhold til andre europæiske lande har Danmark trods den store nationale interesse i cykling ikke de bedste ryttere endnu. 

De bedste profesionelle cykelryttere i Europa
At Storbritanien bruger cyklen mindst er meget interessant, da det går ret meget imod tendensen i forhold til styrkeforholdet i de store grand tours som for eksempel Tour de France, hvor britiske Team Ideon er løbet med sejren de senere år.

Kigger vi på Giro d’Italia 2019 var størstedelen af deltagerne italienere med i alt 51 ryttere fra støvlelandet efterfulgt af 14 deltagere fra Spanien. Den tredjestørste nationalitet til Giroen var cykellandet Holland med 9 deltagere, dernæst Frankrig og Tyskland med 8, Storbritannien med 5 og Danmark med 3 ryttere.

I sidste års udgave af Tour de France var 35 af deltagerne franskmænd, mens Holland indtog andenpladsen med 14 deltagere. Italien og Spanien hver især med 13 deltagere, Tyskland 11 og Danmark havde samme antal som vinderne fra Storbritannien med 5 ryttere hver.

Kigger vi et smut ind hos bookmakerne var oprindeligt briterne der havde indtaget favoritrollen. F. eks. 888 Sport udbyder odds på alle de største sportsbegivenheder, og de spåede Chris Froome de største chancer til at vinde touren med odds 2,40 mens hans holdkammerat og sidste års vinder Geraint Thomas giver 4 gange pengene igen. Desværre kan Froome ikke stille til start som følge af hans dramatiske styrt i forbindelse med optaktsløbet Critérium du Dauphiné.

På tredjepladsen blandt favoritterne til Tour-sejren finder vi hollænderen Tom Dumoulin fra Sunweb der giver odds 5,00.

Froome kunne med en Tour-sejr ellers have skrivet historie, da han ville have udligne rekorden for flest gule trøjer i Paris, og dermed stå side om side med legender som Eddy Merckx, Bernard Hinault, Jacques Anquetil og Miguel Indurain der alle har vundet Tour de France fem gange.

Danskernes chancer i de store grand tours
Danmarks største chance for at få noget med fra Tour de France i år må være Jacob Fuglsang, der dog af de fleste ikke bliver vurderet til, at kunne være med helt fremme i klassementet.

Fuglsang har netop vundet Critérium Du Dauphiné, og endte på 12. pladsen i sidste års udgave af Tour de France. I denne sæson har det også set lovende ud for danskeren, der startede ud med at slutte som nummer seks i Vuelta a Murcia inden han vandt Ruta del Sol. Herefter sluttede han på andenpladsen i Strade Bianche bagved Julian Alaphilippe, der muligvis har været den bedste rytter indtil videre i denne sæson. Siden kæmpede Fuglsang sig også til en podieplads ved Tirreno-Adriatico efter en stor etapesejr i Recanati. I Ardennerklassikerne blev det imponerende til en tredjeplads i Amstel Gold Race, en andenplads i Fléche Wallone og som toppen af kransekagen sejren i Liége-Bastogne-Liége.

I juni kom så den store sejr i Critérium Du Dauphiné for anden gang i karrieren. Hvis Fuglsang formår at fortsætte stimen og holder fokus hele Touren igennem, kan vi måske godt begynde at håbe på en podieplads til danskeren.

Fuglsang startede oprindeligt ud som mountainbikerytter, og vandt blandt andet det danske mesterskab i mountainbike i 2006, men skiftede siden til landevejscykling, hvor Danmark i øvrigt går en god fremtid i møde. I hvert fald hvis man lytter til de danske landstrænere, der vurderer at man snart vil se resultatet af det målrettede talentarbejde, der er foregået ude i cykelklubberne i de seneste 10-15 år. Her har en bedre uddannelse af trænerne medført, at de unge rytterne får bedre trænere, som klæder de unge talenter bedre på til at blive professionelle cykelryttere.  

Der er i øvrigt masser af muligheder for de unge cykelryttere for at prøve sig af med cykelløb i Danmark og Nordeuropa generelt. Det største løb i Danmark er PostNord Danmark Rundt som Jakob Fuglsang i øvrigt vandt 3 år i træk fra 2008-2010. Det er forbundet med stor prestige for danske cykelryttere at kunne kalde sig for dansk mester, og derfor er DM-ugen også en eftertragtet titel hos de danske cykelryttere.

Med de mange muligheder der er for at teste sig af i Danmark, koblet med det gode talentarbejde der foregår i de danske foreninger og på landsholdene, er det derfor slet ikke utænkeligt, at vi snart kommer til at se flere af de unge talenter til diverse danske turneringer men også til store grand tours.