Stærkt dansk hold til EM i Alkmaar
Danmark stiller med et super stærkt hold i herre elite, når der i næste uge afvikles landevejs-EM i hollandske Alkmaar. Dette fremgår af nedenstående.
“Jeg er rigtig glad for, at vi kan stille til start med et så skarpt hold i Alkmaar. Linjeløbet bliver et kort, intenst cykelløb, hvor vi som hold har flere stærke kort at spille. Vejret kan få afgørende betydning, som vi også så sidste år i Glasgow, og derfor er det vigtigt, at vi som hold har flere taktiske muligheder”, fortæller landstræner Anders Lund.
“På enkeltstarten har jeg klart forhåbninger om, at vi er med i toppen med både Toft og Asgreen, og en forsigtig målsætning kunne være en top 5-placering. Begge ryttere har kvaliteterne til at køre med om topplaceringerne, hvis de rammer dagen”, fastslår den danske cheflandstræner.
Det danske herrelandshold til EM består af:
Linjeløb (samlet start)
Magnus Cort Nielsen – Astana Pro Team
Michael Mørkøv – Deceuninck-Quick-Step
Mikkel Frølich Honoré – Deceuninck-Quick-Step
Kasper Asgreen – Deceuninck-Quick-Step
Rasmus Byriel Iversen – Lotto-Soudal
Mads Würtz Schmidt – Team Katusha-Alpecin
Mads Pedersen – Trek-Segafredo
Asbjørn Kragh Andersen – Team Sunweb
Enkeltstart
Martin Toft Madsen – BHS-Almeborg Bornholm
Kasper Asgreen – Deceuninck-Quick-Step
Det danske kvindelandshold til EM offentliggøres fredag.