Mikkel Bjerg har skrevet kontrakt med UAE Team Emirates
Den dobbelte danske U23 verdensmester Mikkel Bjerg har skrevet en 3-årig kontrakt med UAE Team Emirates.
Bjerg vandt U23 VM i enkeltstart i både 2017 og 2018.
I 2018 og 2019 har han kørt for det amerikanske Hagens Berman Axeon. I år han han blandt andet vundet det belgiske etapeløb Le Triptyque des Monts et Châteaux.
“UAE Team Emirates er et team med interesse i at udvikle unge ryttere. Det bliver virkelig spændende at blive en del af et World Tour team med en base af erfarne ryttere sammen med nogle af de bedste talenter i den nye generation, som Philipsen, Pogačar, McNulty og Ardila”, udtaler Mikkel Bjerg i forbindelse med skiftet.