Mørck Kongstad vandt på Sjælland. Amdi Pedersen i Jylland
Søndag har der været kørt henholdsvis jysk/fynske og sjællandske mesterskaber.
I Holstebro blev det Nicklas Amdi Pedersen BHS Almeborg Bornholm der sejrede foran Steffen Munk Christiansen fra coloQuick samt den tilbagevendte Anthon Charmig fra Team AURA Energi-Js.dk. De tre var en del af et udbrud, der oprindeligt var på tolv ryttere. Steffen Munk Christiansen blev efterfølgende kåret som jysk/fynsk mester.
På Sjælland, hvor der blev kørt syv omgange af en 19 km rundstrækning ved Taastrup, sejrede Tobias Mørch Kongstad fra Riwal Readynez foran Chih Hao Tu fra CCC Development samt Thomas Rald Kaspersen fra BHS Almeborg. De tre kom samlet til mål. Det blev dog Kaspersen, der kunne kåres som sjællandsk mester foran Thor Mørup Prødel og Mathias Malmberg
Hos juniorerne vandt Frederik Wandahl på Sjælland og ved de Jysk/Fynske mesterskaber kørte William Blume Levy sejren i hus. Begge kører for Team NPV – Carl Ras Roskilde Junior.