Martin Mortensen stopper karrieren
En af dansk cykelsports velkendte ansigter, Martin Mortensen, stopper karrieren. Mortensen har været en markant profil i dansk cykelsport siden 2005, hvor han blev nr. fire på enkeltstarten ved U23 VM i Madrid. Siden blev det til en række fjerdepladser i DM enkeltstart og Post Danmark Rundt. I 2009 lykkedes det at få en professionel kontrakt på det hollandske Vacansoleil hold. Det blev også til en enkelt sæson på Leopark Trek-teamet inden han vendte tilbage til den danske kontinentalscene, hvor han har kørt for Team Designa Køkken, Concordia, Cult, Coloquick, Riwal og senest Team Waoo. I 2016 var Mortensen på det britiske One Pro Cycling team.
Martin Mortensen nåde at vinde det hollandske Tro-Bro Lëon i 2016, Velothon Wales i 2015 og Czech Cycling Tour i 2014. To gange er han blevet nr. to i GP Herning, og så blev det til en andenplads ved DM 2015, hvor Chris Anker Sørensen pressede sig foran Mortensen i spurten.