Bane

To DM’er og super spændende parløb torsdag i Ballerup Super Arena

Torsdag afholder DBC sæsonens fjerde banestævne i Ballerup Super Arena. På programmet er blandt andet U19 DM i både scratch og pointløb plus Dernypace for eliten og et meget spændende parløb.

DBC afholder ud over det store Nytårsstævne og 3-dagesløbet til februar, løbende cykelstævner i Ballerup Super Arena. Torsdag er det tid til sæsonens fjerde af slagsen. Her skal der uddeles DM medaljer i U19-rækken i henholdsvis scratch og pointløb. Blandt favoritterne til disse kan fremhæves blandt andre Tobias Lund Andreasen, Kasper Andersen, Sebastian Andreasson, Philip Mathiesen og Emil Schandorff samt måske Frederik Bjørn Sørensen eller Gustav Wang.

Desuden køres flere heats af de spektakulære Derny-pace samt i et meget spændende parløb. Til sidstnævnte er samlet et spændende felt, hvor etablerede par som Andreas Kron/Andreas Stokbro og Anders Fynbo/Arne Birkemose vil blive udfordret af blandt andre Marcus Sander Hansen/Mathias E. Larsen, Benjamin Hertz/Sebastian Andreasson og måske specielt Kasper Andersen/Tobias Lund Andresen, men også flere andre.

Første løb er kl. 18:30. Entré i hallen kr. 50,- Se program på www.cykelbanen.dk.

Foto: Jesper Skovbølle.