Cecilie Uttrup Ludwig udbygger føring i World Tour konkurrence
Med tredjepladsen i søndagens Trofeo Alfredo Binda udbyggede danske Cecilie Uttrup Ludwig Cervélo Bigla Pro Cycling sin føring i ungdomskonkurrencen i den internationale cykelunions (UCI) World Tour. Ludwig er nu noteret for 12 point i denne konkurrencen, mens hendes landsmandsinde Amalie Dideriksen er nr. to med 6 point.
“Jeg havde diamanter i benene, og jeg er virkelig stolt over at bære ungdomstrøjen. Jeg er oppe imod verdensklasse ryttere og derfor tager jeg det et løb af gange”, sagde Cecilie Uttrup Ludwig blandt andet efter løbet.
Amerikanske Coryn Rivera fra Team Sunweb sejrede i løbet foran cubanske Arlenis Sierra fra Astana. Uttrup Ludwigs danske holdkammerat Marie Wilmann blev nr. 28. Løbet var tredje afdeling af UCIs World Tour. Næste afdeling er søndagens Gent-Wevelgem.
Den samlede World Tour føres af italienske Elisa Longo Borghini med 220 point. Amalie Dideriksen, der sejrede i anden afdeling er nr. 7 med 120 point, mens Uttrup Ludwig er nr. 8 med 115 point.