Alex Rasmussen har flest danske parløbsmesterskaber
Næste torsdag, den 19. december, afvikles der danske mesterskaber i parløb i Ballerup Super Arena. Et mesterskab der er blandt de mest prestigefyldte i dansk cykelsport.
DM parløb blev afviklet første gang i 1995, i Forum, og har været kørt lige siden. Jakob Piil og Lars Otto Olsen besejrede favoritterne Jimmi Madsen og Jens Veggerby i 1995. Siden er det dog lykkedes for Jimmi Madsen at vinde fire danske mesterskaber i parløb, hvilket bringer ham ind på tredjepladsen med listen over flest vundne danske parløbsmesterskaber.
Mest vindende er Alex Rasmussen med hele ni mesterskaber. De to første blev hentet med Michael Berling i 2004 og 2005. Siden fulgte seks sejre med Michael Mørkøv og det sidste med Jesper Mørkøv i 2015. Michael Mørkøv er noteret for syv sejre heriblandt et enkelt med Lasse Norman. Jakob Piil har vundet tre gange, mens seks ryttere har vundet to gange.
Flest danske mesterskaber i parløb:
Alex Rasmussen 9
Michael Mørkøv 7
Jimmi Madsen 4
Jakob Piil 3
To sejre: Julius Johansen, Casper Folsach, Lasse Norman, Jesper Mørkøv, Michael Berling, Jimmy Hansen
Køb din billet til den 19. december i Ballerup Super Arena på https://www.billetsalg.dk/Event/DM%20parl%C3%B8b%202019/2633