BaneTopartikler

Rutine og talent i Par nr. 9 ved Beckers Malings 100 km parløb

Rutinerede Marc Hester, med mere end 100 kørte 6-dagesløb på sit CV, og unge talentfulde Oliver Wulff Frederiksen skal udgøre det sorte par nr. 9, når der den 28. december skal afvikles Beckers Malings 100 km parløb i forbindelse med DBCs Nytårsstævne i Ballerup Super Arena.

“DBCs Nytårsstævne er noget helt specielt med en fantastisk stemning. Det bliver super fedt at køre som det klassiske par nr. 9 foran en fyldt hal. Jeg håber virkelig at mange kommer for at støtte os”, forklarer Oliver Wulff Frederiksen. Parret skal blandt andre dyste med par nr. 7 bestående af verdensmester Mads Pedersen og den danske mester Michael Mørkøv, belgierne Moreno De Pauw/Kenny De Ketele, superparret Niki Terpstra/Iljo Keisse og en lang række øvrige topryttere.

Det bliver sjette gang, der skal køres 100 km parløb i Ballerup Super Arena. Første gang var i forbindelse med det 50. københavnske 6-dagesløb. Her vandt Marc Hester sammen med Iljo Keisse. Læs mere om 100 km parløb i nedenstående link.

Billetter til DBCs Nytårsstævne kan købes på dette link.

Foto: Jesper Skovbølle