Lasse Norman/Matias Malmberg danske mestre i parløb 2019
Torsdagens danske mesterskaber i parløb i Ballerup Super Arena blev vundet af dagens par nr. 7, Lasse Norman/Matias Malmberg. Sølv til Robin Skivid/William Blume, der kørte som par nr. 10 og bronze til Frederik Rodenberg/Oliver Wulff Frederiksen, der var dagens par nr. 1
De tre medaljevindende par var også på forhånd favoritterne, og erobrede sammen en omgang og dermed 20 point allerede efter 30 af løbets 200 omgange.
Kort efter kom også par nr. 12, Adam Holm Jørgensen/Carl Frederik Bevort rundt alene. Det sammen gjorde senere par nr. 9, Marcus Sander Hansen og Frederik Egehus efter en lang sej kamp.
Med 60 omgange igen kom 7’erne og 10’erne rundt efter at par nr. 1 måtte opgive at følge med.
De sidste 50 omgange blev derefter et taktisk spil mellem 7’erne og 10’erne. Norman og Malmberg fik dog efter flere tætte opgør overtaget, og sikrede sig DM-guldet.
Resultat, DM parløb 2019
1 Matias Malmberg/Lasse Norman 80 p.
2 Robin Skived/William Blume 73 p.
3 Frederik Rodenberg/Oliver Wulff Frederiksen 64 p.
4 Adam Holm Jørgensen/Carl Frederik Bevort 45 p.
5 Marcus Sander Hansen7Frederik Egehus 41 p.
6 Nikolaj Mengel/Emil Schandorff 32 p.
7 Frederik Erringsø/Oliver Heine 29 p.
8 Tobias Lund Andresen/Kasper Andersen 20 p.
9 Rasmus Bøgh Wallin/Tobias Kongsted 12 p.
10 Anders Fynbo/Arne Birkemose 9 p.
Der blev desuden kørte to scratchløb for eliten. Aftenens første scratch for eliten blev vundet af Tobias Aagaard Hansen, der imponerende vandt spurten foran landsholdsrytterne Lasse Norman og Frederik Rodenberg. Oliver Wulff Frederiksen vandt andet scratch. Han og Matias Malmberg var de eneste to, der erobrede en omgang.
Se alle dagens resultater her.