Bane

De danske U19 mestre skal køre som Par nr. 10 i DBCs 3-dagesløb

Torsdag blev de danske U19 mestre i parløb i Ballerup Super Arena. Den 7. til 9. februar skal de køre som par nr. 10 præsenteret af Restaurant ADDRESS ved DBCs nye 3-dagesløb.

Carl-Frederik Bevort og Adam Holm Jørgensen har haft en imponerende vintersæson, og er trådt ind som to af de største banetalenter i en årgang med rigtig meget potientiale. De to imponerede især ved Beckers Malings 100 kms parløb ved DBCs Nytårsstævne, hvor det blev til en sjetteplads i et felt med verdensstjerner til start og foran blandt andet belgierne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw! 

Bevort er er blevet dansk U19 mester i pointløb og omnium, og torsdag vandt de to altså den prestigefyldte parløbstitel. I DBCs 3-dagesløb skal de to blandt andre dyste med par som Michael Mørkøv/Oliver Wulff Frederiksen, Youri Havik/Jan Van Schip, Casper Pedersen/Cess Bol, Andreas Müller/Stefan Mastaller og mange andre klasseryttere.

Foto: Jesper Skovbølle