Overvejelser om aflysning af danske UCI løb
Arrangørerne af de danske UCI-løb, GP Himmerland Rundt og RENT Liv Løbet, der er planlagt til henholdsvis den 2. og 3. maj, har udsendt en pressemeddelelse, hvor de skriver at de overvejer aflysning grundet udbredelsen af COVID-19.
“Vi følger meget nøje henstillingerne fra myndighederne, men vi har nok svært ved at tro, at verden er tilbage på skinner om blot 6 uger. Ved en evt. aflysning vil vi som arrangører blive ramt hårdt, og det samme vil en lang række af vores samarbejdspartnere – ikke mindst i hotel- og restaurationsbranchen, men folkesundheden kommer dog ubetinget i første række”, forklarer løbsarrangør Mogens Kristensen.