Internationalt landevej

Vuelta-arrangører arbejder videre

Spanien er en af de hårdest ramte nationer af COVID-19 sygdom. Mere end 4000 er døde. Landet er lige nu totalt lukket ned, og cykelrytterne må ikke træne udenfor. Alligevel arbejder arrangørerne af  Vuelta a España videre med at arrangerer sommerens løb.

“Det er nye omstændigheder, men hele Vuelta-teamet arbejder med motivation og ud fra at Vuelta vil blive afviklet”, udtaler løbsdirektør Javier Guillén til nyhedsbureauet EFE ifølge Cyclingnews.com. Guillén siger videre at ambitionen er at skabe det bedste Vuelta a España nogensinde.

Vuelta’en, nr. 75 i rækken, er planlagt til at starte i Utrecht i Holland den 14. august og slutte i Madrid den 6. september. Giro d’Italia er indtil videre udskudt, mens Tour de France er truet, og arbejder evt. med en løsning uden tilskuere.