Virksomheden Virtu Cycling lukker
Cykelvirksomheden Virtu Cycling lukker. Det skriver en af ejerne, Lars Seier Christensen, på sin Facebookprofil. Virtu Cycling stod bag aktiviteter som cykelrejser, salg af cykeltøj, andre cykelrelateret events og tidligere et cykelteam for både herrer og kvinder. I ejerkredsen er også Bjarne Riis og Jan Bech Andersen
“Dags dato er hovedparten af de 21 medarbejdere i Virtu Cycling blevet opsagt. Og alle aktiviteter vil i den kommende tid blive lukket ned og afviklet på en måde, så eksisterende forpligtelser overholdes, skriver Lars Seier Christensen.
Ejerkredsen beholder dog deres engagementet i World Tour teamet Team NTT.