Vuelta-løbsdirektør forventer uændret løb
Cykelsæsonen er indtil videre aflyst indtil 1. juni. Bliver situationen i Europa bedre er der mange, der håber på at en række af de store cykelløb bliver afviklet i efteråret. Dette kan i givet fald få indflydelse på andre løb. Men arrangørerne af Vuelta a España forventer fortsat at løbet bliver afviklet efter planenerne. Det udtaler løbsdirektør Javier Guillen til det spanske medie AS.
“Som det ser ud lige nu, så forbliver Vuelta-datoerne, som de er, og vi overvejer ikke et løb med mindre end 21 etaper”, udtaler Guillen.
Vuelta’en skal starte i hollandske Utrecht 14. august.