Rico: Jørgen Marcussen fylder 70
I dag, fredag 15. maj, fylder en af dansk cykelsports legendariske personligheder, Jørgen Marcussen, 70 år. Blandt venner (og dem er der mange af) kaldet ”Macs”.
At betegne ham som ”stille” skal på ingen måde opfattes som noget negativt. Tværtimod, han hører til dem, der er stille på den rigtig gode måde. Lun, og bestemt ikke uden humor og en person man bedst kan karakterisere med det måske lidt gammeldags udtryk:
En rigtig guttermand!
Som amatør i 1970’erne kørte han for Hillerød CK og viste sine evner som temporytter ved at vinde det danske mesterskab i 50 km enkeltstart i 1975. Samme år fik han et internationalt gennembrud med en sammenlagt sejr i det schweiziske etapeløb Grand Prix Wilhelm Tell, der dengang rangeredes som et af de absolut største løb på amatørernes kalender. En sejr i det løb var en sikker billet til en karriere som professionel, hvis det var det, man ville.
Og det var det, Macs ville. Han ville leve både for og af cykelsporten, 100 %.
Han startede på det lille Furzi-hold i 1976, kørte efterfølgende på en række forskellige hold, bl.a. hos Magniflex, hvor han var holdkammerat med vennen Per Bausager. Overalt var han værdsat, såvel for sine kvaliteter som cykelrytter, men i høj grad også for hans menneskelige egenskaber.
Et højdepunkt som professionel opnåede han i 1978, da han i det professionelle verdensmesterskab på landevej på den krævende rute på Nürburgring sensationelt efter et ekstremt hårdt VM-løb kørte hjem til en bronzemedalje efter hollænderen Gerrie Knetemann og italieneren Francesco Moser, to af tidens allerstørste navne. De to var kørt væk i finalen, og forfølgergruppen belavede sig på en spurt om bronzemedaljen. I en spurt havde Macs ingen chance, men i det rigtige moment ”listede” han stille afsted. Forfølgerne tøvede, de troede ikke, at han kunne køre den hjem.
Men det kunne han!
En etapesejr i Giro’en og en sammenlagt 4. plads i Vuelta’en står også på hans palmares.
– Kunne Jørgen Marcussen køre 6-dagesløb?
– Nej, det kunne han faktisk ikke, men han gjorde det alligevel, og gjorde det ikke så dårligt igen. På den store bane i Zürich blev han i 1980 nr. 3 sammen med Gert Frank. Det var ikke på stilkarakteren, at han scorede points, men på sin sejhed og sin udholdenhed. Det var aldrig Macs, der gik ned i kabinen, når jagterne blev lange og hårde!
Macs kørte frem til 1989, men reelt sluttede hans karriere på højt niveau allerede efter et ærgerligt styrt i januar 1988, netop i det københavnske 6-dagesløb, et styrt som ”lange Macs” var ganske uden skyld i.
Efter karrieren var Macs i en årrække en populær og succesfuld landstræner for Danmarks Cykle Union og han har gennem årene været en værdifuld rådgiver for mange unge ryttere.
I dag bor Macs på Bornholm sammen med sin kone Karina Skibby og han er så godt som nabo til sin svigerfar Willy Skibby, med hvem han jævnligt kører klippeøen tynd.
Et stort til lykke til den stille mester!
Rico
