Landevejs-DM 2020 skal afvikles på Fyn
Årets landevejs-DM skal afvikles på Fyn. Det skriver TV2 Fyn. Eventet kommer til at foregå over to dage i Middelfart, og det kommer til at erstatte det traditionsrige Fyn Rundt. De endelige datoer for DM-stævet er endnu ikke fastlagt siger Claus Rasmussen fra Cykling Odense, der er arrangører, til TV-kanalen. Men Danmarks Cykle Union (DCU) skriver, at det skal være den 22. og 23. august. Enkeltstarterne skriver DCU skal afvikles den 15. august på Sjælland.
Den internationale kalender indledes for alvor igen 1. august, og det kan være svært at finde datoer, hvor de danske profiler kan finde plads i deres kalender. Tour de France køres fra den 29. august. Husk at den nye danske Tour de France-bog, De Danske Tour de France helte, udkommer den 6. juli.
Oprindeligt skulle DM have været afviklet i Give ved Vejle i juni. Men dette er rykket til 2021.