Fakta om Milano-Sanremo nr. 111
Lørdag er det tid til udgave nr. 111 af monumentet Milano-Sanremo. 27 teams med hver seks ryttere deltager.
Følgende danskere er med:
2 Kasper Algreen (Deceuninck-Quick Step)
115 Magnus Cort (EF Education)
184 Michael Valgren (NTT Cycling team)
225 Søren Kragh Andersen (Team Sunweb)
Følgende tidligere vindere er med: ulian Alaphilippe (2019), Vincenzo Nibali (2018), Michał Kwiatkowski (2017), Arnaud Demare (2016,) og Alexander Kristoff (2014).
Blandt andre favoritter kan nævnes: Wout van Aert, Caleb Ewan, Peter Sagan, Philippe Gilbert, Greg Van Avermaet, Elia Viviani, Alberto Bettiol, Michael Woods, Fernando Gaviria, Sam Bennett og Mathieu van der Poel,
Der skal køres 299 kilometer. Stigningen Cipressa (5.6 km med gennemsnitlig stigning på 4.1 %) passeres efter 277,5 kilometer og Poggio (3.7 km med gennemsnitlig stigning på 4%) efter 293,5 kilometer. Tidligere på ruten skal rytterne over Niella Belbo, der er næste 20 kilometer lang og stiger med gennemsnitlig 3 procent og Colle de Navn, der er 3.9 kilometer lang og også har en gennemsnitlig stigning på 3 procent.
Efter Poggio-stigningen følger en teknisk svær nedkørsel, men de sidste kilometer er bykørsel i selve Sanremo.
Løbet kan følges via EuroSport.
OBS!
Du kan vinde store pengepræmier i Fantasy spil på Milano-Sanremo hos Zweeler på dette link.
Den bedste danske placering i Milano-Sanremo blev hentet af Rolf Sørensen i 1991. Her måtte “Il Biondo” kun bøje sig for Claudio Chiappucci, der kørte solo i hele finalen, mens Sørensen lige præcis holdte sig foran feltet. Rolf Sørensen har i øvrigt gennemført hele 15 udgaver af Milano-Sanremo, hvilket bringer ham i top-10 blandt dem, der har kørt den italienske klassiker flest gange. I 1998 måtte han udgå grundet sygdom, og i 2002 kørte Rolf Sørensen karrierens sidste år, og desværre kom hans Landbouwkrediet-Colnago team ikke med i løbet. Og faktisk har Sørensen hele otte gange kørt i top-10 i det smukke løb. En fantastisk bedrift. Den seneste af disse top-10 placeringer kom i år 2001, hvor Erik Zabel vandt, og hvor Sørensen, der kørte for danske CSC-Tiscali blev nr. ti.
I 1999 blev Sørensen nr. 8 og Bo Hamburger nr. 10. Rolf Sørensen er også noteret for en femteplads i 1993, der nok var hans karrieres bedste år.
Ingen andre danskere har kørt på podiet. Jesper Skibby har to gange kørt i top-10. I 1990 blev Skibby nr. 7 og i 1995 nr. 9. Faktisk blev det i 1991 til endnu en dansk top-10, da Johnny Weltz blev nr. 9.
I 2018 blev Magnus Cort den femte dansker i top-10, da han blev nr. otte.