To danskere i top-10 i U23 Liége-Bastogne-Liége
Lørdag blev U23 udgaven af klassiske Liége-Bastogne-Liége afviklet for 32. gang og over 178 km fra Bastogne til Ans.
To danskere placerede sig i top-10 i løbet. Mikkel Honore fra Lotto Soudal U23 blev nr. 8 og Jonas Gregaard fra Riwal Platform nr. 10. Belgiske Bjorg Lambrecht vandt.
Også tidligere har danske ryttere markeret sig i det belgiske U23 løb. Blandt andet vandt Rasmus Guldhammer løbet i 2009, Niki Østergaard og Sebastian Lander blev henholdsvis nr. to og tre i 2010, mens Michael Valgren vandt i både 2012 og 2013. Tilbage i 2005 sejrede Martin Pedersen foran Anders Lund.