Nyheder

Giro d’Italia 2020: Dansk triumf eller Ineos dominans?

Danske Jakob Fuglsang ligner en af favoritterne til at vinde årets Giro d’Italia, et løb, der indledes den 3. oktober, men møder hård modstand fra walisiske Geraint Thomas.

Sidste år vandt ecuadorianske Richard Carapaz, der dengang kørte for Movistar. Han viste sig første gang frem i løbet, da han med snilde kørte en etapesejr hjem på fjerde dag. Ecuadorianeren skulle vente helt til den 14. etape, før han kunne trække i den lyserøde førertrøje, som han siden beholdt helt til slut. Carapaz er dog ikke med i dette års udgave, da han nu tørner ud for Team Ineos, hvor han bliver brugt i Tour de France.

I stedet sender Team Ineos Geraint Thomas afsted.

2020 bliver desuden året hvor Peter Sagan langt om længe får sin Giro d’Italia-debut, som man kunne læse hos https://sport.tv2.dk/cykling/. En rytter der uden tvivl vil give løbet et ekstra tvist. Det samme kan siges om Jakob Fuglsang, der virkelig har vist sig godt frem i år. Hvis han får en god start, er det derfor heller ikke utænkeligt, at han kan kæmpe med om titlen. Danskeren får det dog ikke nemt, for der er mange om buddet.

Geraint Thomas skal bevise sit værd
Ineos-rytteren Geraint Thomas ligner umiddelbart favoritten til at vinde løbet, efter han blev forbigået til Tour de France. Et løb som han har deltaget i for Team Sky/Ineos de sidste 10 år lige på nær 2012, og som han vandt i 2018. Tidligere præstationer var dog ikke nok for Team Ineos, der i stedet valgte at satse på Egan Bernal, som rapporteret af https://www.bt.dk/cykling/. Noget der helt sikkert har frustreret Geraint Thomas, der nu går all-in på det italienske løb. Den 34-årige rytter viste dog svaghedstegn tidligere på året i Critérium du Dauphiné, hvor han havde det svært i bjergene. Trods det forventes han at levere en stærk indsats i Giro’en, som han sidst deltog i tilbage i 2017. Dengang ledte han efter en vej ud af Chris Froomes skygge, og viste også gode takter, lige indtil han styrtede og måtte udgå på den niende etape. Året efter vandt han som bekendt Touren, men har flere gange udtrykt stor beundring for det italienske cykelløb, som han nu ønsker at vinde.

Jakob Fuglsang Roubion 2017” – (CC BY-SA 4.0) af Dacoucou

Jakob Fuglsang kan udfordre Geraint Thomas
Waliseren møder dog hård modstand fra flere fronter, hvor det bliver specielt spændende at følge Jakob Fuglsang. Efter danskerens flotte sejr ved Lombardiet Rundt tidligere på året, regnes han af mange som en af favoritterne til at vinde det prestigefyldte løb. Således finder man også et af de mere interessante odds forslag hos https://extra.bet365.dk/news/da/, hvor Fuglsang giver odds 7,00 på at vinde løbet. Den 35-årige rytter er Astanas helt store håb i Giro’en, hvor man ønsker at udnytte hans gode form. De mange bjergetaper kan også vise sig at blive en fordel for danskeren, der håber på at have bedre ben end Geraint Thomas. 

Årets udgave af Giro d’Italia ser ud til at blive et interessant løb med masser af talent. Både Team Ineos, Astana og Trek-Segafredo sender stærke hold afsted til stor glæde for seerne, der kan se frem til et livligt løb. Det bliver derfor utroligt interessant at følge cykelløbet, der starter i Monreale den 3.oktober og slutter i Milano den 25. oktober.