Rytter fra dansk team udtaget til VM
Nick van der Lijke fra danske Riwal Securitas er udtaget til det hollandske hold til søndagens VM ved Imola i Italien.
Den 28-årige rytter, der tidligere har kørt på Rabobanks udviklingshold og siden på Lotto-Jumbo samt senest for Roompot-teamet er i år blandt andet blevet nr. 34 ved EM, nr. otte i det belgiske Druivenkoers-Overijse og nr. 20 i Brussels Cycling Classic. I sidste uge måtte han dog udgå af Luxembourg Rundt efter et styrt.
Det hollandske hold består desuden af Tom Dumoulin, Antwan Tolhoek, Pascal Eenkhoorn, Dylan van Baarle, Pieter Weening, Sam Oomen og Martijn Tusveld.