Stian Rosenlund vinder af Uno-Cup i Tølløse
Stian Rosenlund fra Team ABC Junior vandt søndagens Uno-X Cup i Tølløse. Nr. to Jacob Christensen fra Team NPV-Carl Ras og nr. tre Adam Holm fra Team ABC Junior.
Der blev kørt over fem omgange på en 23 km lang rundstrækning, og løbet endte i en stor spurt. Desværre måtte løbet på et tidspunkt stoppes, da de var ved at hente elitefeltet.
Samlet betyder dagens sejr også, at Stian Rosenlund vandt Cup’en samlet med 69 point, mens Rasmus Søjberg Pedersen (Give Cykelklub) blev nr. to og Kasper Due Kaspersen (Team Mascot Workwear) nr. tre.
Ungdomskonkurrencen blev vundet af Lucas Schrøder (Team NPV Carl Ras Roskilde Junior).