Danmarks største cykelteam beder UCI om udsættelse
Det danske Riwal Securitas vil ikke være med på listen, når den internationale cykelunion (UCI) i næste uge vil præsentere en liste med teams, der har fået licens som Pro Continental teams.
Teamet skriver på Facebook, at de har måtte bede UCI om udsættelse for at indsende den nødvendige dokumentation. “Det er ingen hemmelighed, at Corona krisen har været hård for vores hold. Det har været en kamp og et kapløb mod tiden om at få sponsorporteføljen på plads for 2021”, skriver teamet.
“Målet er i vores horisont, men desværre er processen blevet yderligere forsinket pga. sidste øjebliks tilbagetrækning fra leverandører og sponsorer, hvilket betyder, at vi ikke kan sende den nødvendige dokumentation videre til UCI inden deres frist.”, skriver teamet også.