Bane

Bane Champions League er en realitet

Den internationale cykelunion (UCI) har, i samarbejde med EuroSport, torsdag offentliggjort planerne for “The UCI Champions League”.

Ideen blev oprindeligt præsenteret i marts ved VM i Berlin. Nu er logo og grafisk identitet klar.

Efter OL til sommer i Tokyo, og det følgende VM i Turkmenistan vil der blive afviklet seks afdelinger af UCI Track Champions League. Der bliver tale om en tæt periode med seks weekender i november og december 2021. Og der skal køres i sprint, keirin, udskilning og scratch. De ni bedste fra verdensranglisten samt alle medaljevindere ved VM kan deltage.

Som ambassadører for Champions League er udpeget tyske Kristina Vogel og britiske Sir Chris Hoy. To legender i banecykling.

Endnu fiere detaljer vil blive offentliggjort i marts 2021. Læs dog allerede nu meget mere på ucitrackchampionsleague.com.