Nyheder

Fem cykelryttere dræbt i ulykke i USA

Fem cykelryttere er torsdag blevet dræbt ved en ulykke i Las Vegas, USA. En lastbil kørte ind i en gruppe på 20 ryttere. Tre ryttere døde med det samme og to kort efter. Yderligere fire er alvorligt skadet.

Det er endnu uklart hvorfor lastbilen forlod selve vejbanen og kørte ind i gruppen. Ifølge New York Times blev chaufføren på stedet efterfølgende og hjalp med undersøgelserne.

Rytterne var en del af et årligt cykelløb i det sydlige Nevada.