Michael Blaudzun forlader Riwal
Tidligere toprytter Michael Blaudzun har om nogen været manden bag teamet, der senest har heddet Riwal Securitas, og de seneste år været Danmarks største cykelteam. Blaudzun, der som professionel blandt andet har kørt for Rabobank, har i fem år arbejdet med teamet, som det lykkedes at bringe på Pro Kontinental niveau. Teamet har dog ikke økonomien til at fortsætte på dette niveau i 2021, og nu skriver Michael Blaudzun på Facebook, at han forlader Riwal, selvom det er sandsynligt, at teamet fortsætter som kontinental team i 2021.
“Jeg ser tilbage på 5 fantastiske år, et cykelholds kapitel er ovre for mig, og jeg skal ud og søge nye udfordringer i en ny retning, 2021 skal nok blive et interesant år”, skriver Blaudzun blandt andet.