Bane

Niklas Larsen testes af i omnium

Når der til april køres Nations Cup på banen i Newport, Wales bliver det Niklas Larsen der skal køre omnium for Danmark. PostNord Danmark Rundt-vinderen er tilbage efter en længere skadesperiode, og kan også blive manden, der skal repræsentere Danmark i omnium ved sommerens OL i Tokyo.

“Niklas har før været virkelig god i omnium, så lige nu er det oplagt, at han er et godt bud på at køre den til OL. Men der sker så meget med en rytters form og udvikling, så den endelige udtagelse laver vi et par uger inden”, udtaler landstræner Casper Jørgensen til ritzau. “Men det ligger godt til mig, og jeg synes, at jeg efterhånden har en god fornemmelse af, hvordan det skal køres. Jeg tror meget på mig selv og det, jeg kan vise til OL”, lyder det fra Niklas Larsen til ritzau.

Lasse Norman vandt OL guld i omnium i 2012 og bronze i 2016. Norman skal dog også køre holdforfølgelse og parløb ved det kommende OL.

Den nye Nations Cup køres over nedenstående tre afdelinger. Det forventes kun at Danmark deltager i Newport.

UCI bane Nations Cup 2021:
22 – 25. april 2021: Newport (Storbritannien)
13. – 16. maj 2021: Hong Kong (Kina)
3. – 6. juni 2021: Cali (Colombia)

Der skal køres for mænd og kvinder i holdforfølgelse, holdsprint, individuelt forfølgelse, individuelt sprint, keirin, 1000 meter/500 meter, par løb og omnium.