Casper Pedersen har forlænget kontrakt
Danske Casper Pedersen har forlænget sin kontrakt med Team DSM, så den også gælder for 2022. Casper Pedersen kom til teamet i 2019, og imponerede specielt i 2020 med et flot Tour de France og sejren i Paris-Tours.
“Jeg er glad for at forlænge min kontrakt med Team DSM for endnu et år. En stor del af grunden til at jeg skiftede til teamet var, at jeg tror på den måde Team DSM arbejder med unge ryttere og den professionelle tilgang til det at blive en god cykelrytter”, udtaler Casper Pedersen blandt andet i forbindelse med kontraktforlængelsen. “Mit mål var, og er stadig, at udviklet mig til den bedst mulige rytter, jeg kan blive og de seneste to år er udviklingen gået godt på teamet”.
“Vi er meget tilfredse med at have Casper hos os endnu et år. Siden er han er kommet til teamet, har han virkelig udviklet sig som rytter, og vi er virkelig glade for den måde vi arbejder sammen. Han har vist sig som en stærk del af vores sprintergruppe, og der kan han udvikle sig endnu mere i fremtiden. Det er ikke kun hans evner på cyklen, der imponere os, men også hane evner til at læse et løb. Han har rutine og taktisk næse”, udtaler Rudi Kemna, der head of coaching på Team DSM.
Casper Pedersen kom til teamet fra det irske Aqua Blue Sport, da dette lukkede efter 2018 sæsonen. Han er U23 europamester fra 2017, hvor han også vandt en etape i PostNord Danmark Rundt. Og så er han tidligere U19 verdensmester i omnium.