Flemming Kirkegaards blog: Cykelløb anno 2017 har antaget en underlig form
Det er svært for klubberne der arrangerer licens løb at få tilladelser fra politiet, frivillige kontroller og hjælpere til at afholde løb. Midlerne er begrænsede og indtægterne på løbene er ikke høje.
Næh idag så kan det bedre betale sig at lave store motionsløb hvor det koster en formue at deltage og hvor enhver wannabe kan købe sig ind i et felt. I visse løb endda under påskud af at repræsentere landsholdet.
Hvor plat det så end er så er det noget som arrangørerne kan leve af – der kommer penge i kassen og det går ikke til en klub men direkte i lommerne på dem, der arrangerer. Det er de så til gengæld dygtige til . Nutidens motionsløb er af et format man kun så hos elite klassen og de professionelle i gamle dage.
Til gengæld er ethvert sportsligt højdepunkt forsvundet.
Jeg er – med al ære og respekt – temmelig ligeglad med hvem der vinder Ritter Classic, Gran Fondo i Helsingør, alpe tramp og hvad der ellers findes af ligegyldigheder på det sportslige plan – og jeg savner at se noget Rigtig cykelløb for A-rytterne – i stil med det som der blev disket op med i 80’erne
(Bevares – Idag findes der da store flotte a løb; i Herning, PostNord Danmark Rundt og DM men der er betydelig færre af dem )
I 80’erne var det sådan at man- som driftig løbsarrangør – lavede rigtige cykelløb istedet for motionsløb .
I 1989 havde Greve CC således arrangeret et kæmpe løb på benene. Det hed såmænd Greves etapeløb, og det var åbent for A rytterne.
Det blev kørt i april i en årrække og jeg nåede selv at stifte bekendtskab med løbet et par gange som repræsentant på DCU banens U21 landshold.
Og et etapeløb i Greve i april måned var med 6 ingredienser
1. Koldt
2. Flad som i PANDEKAGE fladt
3. Sidevind
4. Sidevind
5. Sidevind
og
6. Sidevind
I min debut i løbet i 1992 stod vi til start lørdag morgen mens flagstængerne lå ned i vinden – og Kurt Hjort som var starter – blev simpelthen kørt ned da der var 30 sekunder til start. – så startede vi selv løbet – og Så blev den øjeblikkelig sat ind i siden – med 50 i timen – og så var det løb sådan set sat på plads efter 15 km. Fronten var ihvertfald kørt på første vifte – og den blev som oftest aldrig hentet igen.
Vi på baneholdene kunne så boltre os på prologen fredag aften. Lørdag efter 150 km i 5 graders varme og stiv kuling , var vi knap så høje i hatten .
I 89 vandt Michael Sandstød prologen suverænt foran bane kollegaen Jan Bo Petersen (der var eneste fuldførende fra baneholdet) og derefter kom landevejs landsholdets Tom Dalkvist og Klaus Møller.
Landevejens landshold – der foruden Dalkvist og Møller bestod afholdes Tommy Nielsen og Søren Petersen tog sig af holdløbet lørdag formiddag foran banelandsholdet.
Om eftermiddagen – samme dag – skulle man køre 156 km og så kunne de store sidevindstonsere på 100 km landsholdet rigtig boltre sig . Feltet splittet fra skolegården og sandstød mistede trøjen.
Det lykkedes for Brian Petersen at stikke af tilsidst og vinde etapen foran Martin Kryger og Klaus Møller .
Møller kom i gult og han havde ikke holdt igen fremme i udbruddet med Petersen og Kryger – selvom han havde folk i feltet. Det var tommy nielsen nok ikke HELT tilfreds med – som et af billederne afslører . Dengang var radioer noget man hørte til og fra cykelløb når der var søndagssport på p 3. Var man med fremme så trådte man i pedalerne og sad Ikke og ødelagde løbet med klynkeri.
Til gengæld fik Tommy Nielsen sin revanche om søndagen på den 200 km (!) lange 3.etape
Som det ses på billedet øverst var det langtfra en hyggeetape og i sidevind en kom en gruppe fri med (fra venstre) Tommy Nielsen, Klaus Møller, Flemming Andersen Roskilde, Dalkvist, Lars Bonde , Jørgen Rasmussen og ABC’S 1. Års senior Jan gøttrup (og til info til Jan så var Bay også med i gruppen ) – her vandt Tommy Nielsen foran Jysk distrikts Lennie Kristensen og overtog førertrøjen før det afsluttende gadeløb rundt om Hundige centeret (!)
(Ja dengang kørte man skam gadeløb i både Hundige og Tingbjerg ) .
Der var kun 35 mand tilbage af de startende 75 da gadeløbet startede og ABC fik endnu en etapesejr da Kim Malling – på sin specielle gadeløb s cykel med hævet krank boks så han kunne træde gennem svingene – slog den hollandske landsholds rytter og senere professionelle CSC rytter og sportsdirektør Tristan Hoffman.
Det var et herre væddeløb med landets ypperste cykelryttere – og det havde klædt cykelsporten hvis man igen så noget tilsvarende herhjemme istedet for at skulle bombarderes med Gran Fondo lignende motionist arrangementer hele året.