Flemming Kirkegaards blog: Træd til stregen
Onsdag så man en usædvanlig afslutning på dagens Giro d’Italia etape; Etapen blev afsluttet på en kort rundstrækning, og da rytterne gik ud på sidste omgang, lå en rytter alene i front kort foran feltet. Luka Pibernik havde slået et hul og pludselig rakte han – tilsyneladende helt umotiveret – armene i vejret, og tror han har vundet etapen. Eller også fejrer han at han er første mand ud på sidste omgang!
Et temmelig pinligt optrin, og jeg er sikker på at Pibernik ikke har piben så langt fremme ved starten imorgen – han får nok et par kommentarer af sine holdkammerater og til holdets julefrokost vinder han med garanti årets kvajepris.
Men sådan noget sker ind imellem – det er sket mange gange, at en rytter ikke vinder selvom han rækker armene i vejret i triumf på stregen.
Et af de mere dramatiske tilfælde skete under opløbet ved DM i landevejscykling i 1986.
Løbet blev afviklet over 191 km i særdeles kuperet terræn omkring fårevejle og som sædvanligt i A-klassen det år, var Jack Arvid Olsen fra Tåstrup BC, John Carlsen, Hillerød og Vagn Scharling fra DCR stukket af i morgenudbruddet. Løbet var eet langt udskilningsløb med mange passager af Kårupbakken og midtvejs i løbet var en 13 mandsgruppe kommet afgørende fri. Her var sølvvinderen fra amatørernes VM 1985, Johnny Weltz fra CC Gladsaxe, hurtigst.
Ihvertfald ifølge ham selv.
Helt ude i venstre side begyndte han at række armen i vejret i triumf nogle sekunder før stregen – og indså for sent at Alex Pedersen fra Herning kom susende i den modsatte side af vejen – og kom forbi Weltz – og vandt løbet.
Amagers Henning Sindahl som ses bag Alex P, vinder iøvrigt sin første DM medalje i individuelt landevejsløb, da han bliver nr 3 . Sindahl var flere gange MEGET tæt på titlen men bliver i to omgange sekundær medaljevinder til landevejsløbet. Man husker nemlig ikke rigtig på DM sølv og bronzevindere i A klassen
Havde Johnny kørt til stregen i 1986 uden at række armen i vejret, så havde han været dansk mester det år. De fleste troede at Johnny vandt. Også fotograferne.
Faktisk eksisterer der ikke et publiceret billede med begge rytterne på samme billede – men jeg fandt et udklip fra sportsårbogen 1986, der viser rytterne passere stregen på hvert sit billede.
Man ser tydeligt at det netop i splitsekundet går op for Johnny, at han ikke har vundet. Armen er på vej ned, og man kan aflæse et “hva sa**n ???” På hans ansigt.
I 1989 må Rolf Sørensen ligeledes opleve at sejren glippede i sidste øjeblik. På Giroens 4. etape til Cosenza vandt Sørensen spurten foran Phil Anderson og rakte jublende armene i vejret…For blot at konstatere at schweizeren Rolf Järmann var kørt alene over stregen kort forinden. Jeg tænker mig, at Rolf så udmærket kan huske denne dag selvom det er 28 år siden?
En rigtig sportsmand husker sine sejre – og sine nederlag. Og bruger begge til motivation efter flere sejre.
Så husk nu; Kør til stregen. Altid
