Triumf for Adam Yates i Katalonien
Britiske Adam Yates fra Ineos Grenadiers vandt onsdagens hårde tredje etape af Katalonien Rundt med mål på Vallter 2000-stigningen efter 200 km fra Canal Olimpic de Catalunya. Yates kørte alene de sidste kilometer, og vandt foran colombianske Estaban Chaves fra Team BikeExchange og superveteran Alejandro Valverde fra Movistar. På fjerdepladsen kom den tidligere Tour de France vinder Geraint Thomas i mål.
Yates, der dermed vandt sin første sejr for det britiske team, fører nu også Katalonien Rundt.