U19 landsholdet til Tour du Pays de Vaud udtaget
Danmarks Cykle Unions U19 landstræner Henrik Simper har udtaget U19 landsholdet til den 49. udgave af det schweiziske Tour du Pays de Vaud, der køres fra den 25. til 28. maj 2017.
Tour du Pays de Vaud er femte afdeling af årets UCI Nations Cup, hvor Danmark lige nu er nr. fem med 44 point. Norge fører med 99 point, mens Italien er nr. to med 85 point.
Følgende ryttere er udtaget:
Aksel Bech Skot-Hansen (Team Mascot Work Wear)
Jacob Hindsgaul (Team Herning Junior)
Mattias Skjelmose (Team Børkop Cykler Carl Ras Junior)
Mikkel Feltmann (Team Hechman Cycling – Slagelse)
Peter Haslund (Team Pythonpro.com – Velowear)
Sander Andersen (ABC Junior)
Simpers målsætning er at få en rytter i top-3 i klassementet og på en etape samt to ryttere i top-10 på løbets enkeltstart.
Løbet er meget kuperet og med mange højdemeter. Enkeltstarten forventes at være hårdere end rytterne er vant til, idet den er 22 km lang og de sidste 10 km har en stigning i snit på 5%.
Henrik Simper har størst forventning til Mattias Skjelmose, der kørte rigtig godt på bjergetapen i Fredsløbet. Jacob Hindsgaul, der havde et styrt på Fredsløbet, melder sig klar og er derfor udtaget til holdet. Simper har en forhåbning om, at JacobHindsgaul kan gøre det godt og kører normalt en god enkeltstart.