Stadig ikke tilskuere til indendørs sport
Folketinget er natten til tirsdag blevet enige om en aftale, der giver mulighed for at have op til 2.000 tilskuere i sektioner á 500 ved indendørs kulturaktiviteter.
Dette gælder dog ikke for sportsarrangementer!
Altså ikke tilskuere til håndboldkampe, til ishockey, til badminton eller hvis der skulle blive afviklet cykelstævner på Odense Cykelbane eller i Ballerup Super Arena.
Beslutningen bliver modtaget med skuffelse hos håndboldens divisionsforening. “Jeg er meget skuffet. Jeg kan ikke se de argumenter, der skal forsvare det i forhold til lignende arrangementer, uanset om det er indendøre eller udendøre. De haller, hvor vi har arrangementer den næste måned, er topmoderne haller med masser af plads og udluftningsanlæg, udtaler direktør Thomas Christensen til DR Sporten.
Foto: Jesper Skovbølle.