Bane

Fynbo/Birkemose vandt Kay Werners Mindeløb 2021

De to Team IBT – BH Cark Ras-ryttere Anders Fynbo og Arne Birkemose vandt fredag Kay Werners Mindeløb, kørt som parløb på Aarhus Cyklebane. Løbet blev afkortet grundet regn med vinderparret vandt fire af fem indlagte spurter og scorede dermed 28 point. Ruben Zilas Larsen/Noah Wulff blev nr. to med 16 point, Frederik Bjørn Sørensen/Ulrich Thomsen nr. tre med 12 point og Peter Busk/Mathias Møller Jørgensen nr. fire med ni point.

Tidligere på aftenen vandt Anders Fynbo et linieløb og Arne Birkemose et udskilningsløb plus at Peter Busk vandt et pointløb.