Bane

Et succesfuldt Bane-EM er slut

Lørdag sluttede et succesfuldt bane-EM i schweiziske Grenchen med at hollænderne Yoeri Havik og Jan Willem van Schip, vandt herrernes parløb. EM blev succesfuld med 240 deltagende ryttere, heraf 142 mænd og 98 kvinder. 26 lande var repræsenteret.

Bedste nation på medaljetabellen blev Holland med syv guldmedaljer, tre sølv- og en bronzemedalje. Tyskland blev næstbedst med i alt otte medaljer. Danmark fik tre medaljer. Guld i herrenes holdforfølgelse, sølv i kvindernes parløb og bronze i omnium til Matias Malmberg.

Blandt de mere bemærkelsesværdige præstationer kan nævnes at tyske Lisa Brennauer vandt to guldmedaljer i de to forfølgelsesløb. Holland var klart stærkest i sprintdisciplinerne med sejre i begge holdløb. De hollandske kvinder slog i øvrigt verdensrekord. Blandt andre bemærkelsesværdige resultater kan fremhæves at blot 21-årige Jonathan Milanas vandt forfølgelsesløbet, at franske Benjamin Thomas vandt pointløbet og Katie Archibald scratch.

Næste års EM i banecykling skal afholdes i München, Tyskland den 11. til 16. august.