Tredjeplads til Kasper Asgreen i Strade Bianchi
Kasper Asgreen fra Quick-Step Alpha Vinyl blev lørdag nr. tre i den 16. udgave af nyklassikeren Strade Bianchi. Tour de France vinder Tadej Pogačar fra UAE Team Emirates vandt løbet i suveræn stil foran super veteran Alejandro Valverde fra Movistar.
Det er tredje gang en dansk rytter har kørt sig på podiet i den toscanske grusvejsklassiker. Tidligere har Jakob Fuglsang og Annika Langvad gjort det, begge med andenpladser.
Det blev kørdag også til dansk ellevteplads ved Michael Valgren fra EF Education. Andreas Kron fra Lotto Soudal blev nr. 24 og Jakob Fuglsang fra Israel-Premier Tech nr. 36.