Mads Pedersen vil køre sig i gult i Danmark
Når Tour de France 2022 indledes i Danmark fra den 1. juli, har Trek Segafredos Mads Pedersen en plan om at køre sig i den gule førertrøje. Det skriver DR.
Mads Pedersen har optimeret alt omkring udstyr og træning til enkeltstarten, over 13 km, i København den 1. juli, og vil satse på at begrænse tidstabet, så han via bonussekunder kan køre sig i førertrøjen på anden etape, der skal køres fra Roskilde til Nyborg. Mads Pedersen er fra Tølløse, og dermed skal en del af anden etape køres på hans normale træningsveje.
Du kan også læse om Mads Pedersen i bogen De Danske Tour de France-Helte, der netop er udkommet i 2022-udgave.