Krigbaum vil give videre til de unge talenter
27-årige Mathias Krigbaum er ny sportschef hos DBC Ballerup, verdens ældste cykelklub, og får ansvaret for klubbens torsdagsstævner i Ballerup Super Arena samt den daglige kontakt til DBC Ballerups trænere.
“Jeg er rigtig glad for at have fået stillingen, jeg glæder mig til at kunne give noget af alt det jeg har fået igennem min karriere videre til de unge ryttere på banen. Jeg glæder mig til at være med til at lave nogle spænende løb og skabe nogle gode rammer for dansk banecykling”, forklarer Mathias Krigbaum.
Krigbaum er tidligere toprytter, er blandt andet blev U19 verdensmester i parløb, og har vundet U19 VM sølv og EM guld i enkeltstart
Krigbaum skal arbejde tæt sammen med Kenneth Røpke, der får det sportslige ansvar for DBC Ballerups 3-dagesløb og Nytårsstævne.