Tyskland dominerede bane-EM
Med sejr i herrernes parløb tirsdag aften ved Roger Kluge og Theo Reinhardt understregede Tyskland deres dominans af årets bane-EM, der netop er blevet afhold i München. Otte guldmedaljer, fire sølvmedaljer og en bronze hentede de tyske ryttere. Frankrig blev næstbedst med i alt 15 medaljer, mens Italien vandt elleve medaljer.
222 ryttere fra 27 nationer deltog i EM-stævnet. Danmark fik to medaljer. Sølv i herrernes holdforfølgelse og bronze i kvindernes parløb. Det blev i øvrigt til en ottendeplads i parløbet tirsdag for Robin Skivild og Tobias Aagaard Hansen.