Super Cup i Ballerup aflyst
Lørdagens Super Cup afdeling plus øvrige cykelløb ved DBC Ballerups planlagte stævne i Ballerup Super Arena er aflyst.
Det skyldes for få tilmeldte ryttere.
Næste stævne i Ballerup Super Arena er den 27. oktober, hvor der blandt andet køres DM Derny pace.
“I bagklogskabens klare lys kan vi godt se at det ikke var en god ide, at planlægge et stævne i efterårsferien. Det skal og vil vi lære af. Samtidig vil jeg gerne opfordre alle ryttere til at bakke op om vores stævner, så vi kan fortsætte med at udvikle dansk banecykling”, forklarer DBC Ballerups formand Bjarne Kratholm.
Foto: Jesper Skovbølle.