De danske mestre klar til 100 km parløb
Rasmus Bøgh Wallin og Tobias Kongsted, der begge kører for Restaurant Suri – Carl Ras teamet, er blandt de mest dominerende ryttere på den danske cykelscene. Det gælder både på landevejen og på banen. Senest er de to blevet danske mestre i parløb, og nu ser de frem til det klassisk 100 km parløb ved DBC Ballerups Nytårsstævne præsenteret af Kuehne+Nagel i Ballerup Super Arena den 28. december.
“DBC Ballerups Nytårsstævne er noget helt specielt. Der er en fantastisk stemning i hallen. Det bliver et vildt stærkt felt i år, men at vi er danske mestre motiverer os yderligere til at levere en god indsats”, lyder det fra Rasmus Bøgh Wallin.
Ved DBC Ballerups Nytårsstævne præsenteret af Kuehne+Nagel køres 100 km parløb for herre elite, løb for kvinde elite samt en talentløb og løb for Mini-ryttere.
På startlisten i parløbet over 100 km er også de olympiske mestre i parløb, Lasse Norman og Michael Mørkøv, Paris-Roubaix vinder Dylan Van Baarle og verdensmesteren i pointløb Yoeri Havik, de stærke danskere Matias Malmberg og Niklas Larsen plus Casper Pedersen samt hollændere Vincent Hoppezak og Maikel Zijlaard.
Foto: Jesper Skovbølle.
Husk at få bestilt dit eksemplar af den nye bog, Par nr. 7 – Dannebrog på fire hjul på dette link.