Vandt Milano-Sanremo med 14 minutter. Havde tid til kaffestop
Lørdag er det tid til udgave nr. 114 af Monumentet Milano-Sanremo.
Fausto Coppi er nok den mest mytiske cykelrytter i verdenshistorien. Hans specielle udseende, de fantastiske cykelbedrifter, hans utroskab og hans død er alle faktorer, der har været med til at skabe det mytiske skær, der er om den italienske legende med begrebet Il Campionissimo hæftet på sig.
Coppi blev født den 15. september 1919 og døde den 2. januar 1960, kun 40 år gammel, af maleria. Han vandt Giro d’Italia fem gange, Tour de France to gange, Lombardiet Rundt fem gange, Milano-Sanremo tre gange, Paris-Roubaix og rigtigt meget andet. Mange argumenterer for, at Fausto Coppi er cykelhistoriens største rytter, og også ville have haft en bedre resultatliste end Eddy Merckx, hvis han ikke var blevet stoppet af Anden Verdenskrig. Det er en umulig diskussion.
En speciel sejr
En sejr springer i øjnene, når man gennemgår Coppis sejrsliste. Milano-Sanremo 1946. Den 37. udgave af monumentet, som specielt italienerne vil give deres højre arm for at vinde. Der blev kørt den 19. marts over 292 kilometer. Løbet var den første klassiker efter Anden Verdenskrig for Coppi, så han var ekstremt godt forberedt og indstillet på virkelig at levere. Han havde forladt Legnano teamet, hvor han kørte inden krigen sammen med Gino Bartali, og havde nu kontrakt med Bianchi teamet.
Der var kun kørt fem kilometer før Coppi kom i afsted i en mindre gruppe. Seks ryttere kom derudaf. Og gruppen arbejdede fint sammen. På Turchino-stigningen, der tidligt i Milano-Sanremo historien ofte spillede en afgørende rolle, men i det moderne Milano-Sanremo er for langt fra mål til at kunne gøre en forskel, trådte Coppi an. Kun franske Lucien Teisseire kunne i første omgang følge italienerens tråd. Men efter tunnelen ved stigningen var Coppi alene, og så sig ikke tilbage.
Kaffestop
Coppis forspring udviklede sig så eksplosivt, at han faktisk havde tid til at stoppe for kaffe. Det fortælles ihvertfald, at han stoppede på Caffè Piccardo på Piazza Dante i kystbyen Imperia. Løbets radiorapporter skreg, at Coppi førte med ti minutter. Ved den lille hyggeligt café valgte han derfor pludseligt at stoppe og bestille en expresso. Som det hører sig til i Italien, indtog han den stående i baren, betalte og kørte videre. Målet i Sanremo nåede han 14 minutter før Lucien Teisseire.
Det endte med, at Coppi kørte alene i 147 kilometer! Hans sejrsmargin er den største nogensinde, når man ser bort fra Eugéne Christophes triumf i den ekstreme 1910-udgave af løbet.
Det var med sejren i Sanremo i 1946, at myten om Coppi som “Il Campionissimo” blev født. Herfra blev Italien splittet mellem Coppi og Bartali-fans. Bartali vandt Milano-Sanremo i 1947 og 1950. Coppi vandt i 1948 og 1949.
