Demin Cup sejr til Magnus Bak Klaris
Restaurant Siri – Cale Ras fortsætter deres store forår. Søndag vandt Magnus Bak Klaris Demin Cup afdelingen kørt ved Skælskør over 177,1 km. Bak Klares var stærkeste i en lille frontgruppe.
Frederik Bjørn Sørensen fra Team coloQuick blev nr. to og Sebastian Ryttersgaard fra BHS – PL Beton Bornholm nr. tre.
Magnus Bak Klaris, der blev nr. tre i lørdagens første afdeling, fører dermed Demin Cup’en med 38 point. Mads Østergaard Kristensen fra Leopard TOGT er nr. to med 32 point og Pelle Søster Mikkelsen fra Team CO:PLAY – Giant Store er nr. Tre med 25 point.
Rebecca Kerner fra Uno-X, fører Uno-X Ladies Cup med 23 point
Uno-C U19 Cup-afdelingen søndag blev vundet af Conrad Haugsted foran holdkammerat og parløbsmakker Theodor Storm. Storm fra Team NPV – Carls Ras Roskilde fører Uno-X Junior Cup med 38 point.