Utrolig Tour de France-historie: Måtte have sin cykel på nakken og mistede den gule førertrøje
Frem til 1929 eksisterede der en regel i Tour de France om at man skulle slutte hver etape med den cykel man var startet på. Den regel blev fjernet til 1930-udgaven og det skyldtes blandt andet en hændelse i den 23. udgave af Tour de France.
Den 23. udgave af Tour de France blev kørt over 5.279 kilometer den 30. juni til 28. juli 1929. Efter at belgiske ryttere som Aimé Dossche, Maurice Dewaele og Gaston Rebry havde domineret den første del af løbet var det franske Victor Fontan, der startede 10. etape i den gule førertrøje, og var en i en fordelagtig positition til at kunne vinde Tour de France. Men uheldet var ude. Etapen var i Pyrenæerne, fra Luchon til Perpignan, og Fontan var uheldig at styrte på en nedkørsel, og knækkede sin forgaffel. Reglerne sagde, at han skulle have cyklen, altså den han startede på, med til målstregen. Han tog derfor cyklen på ryggen og løb fra dør til dør for at finde en anden cykel, han kunne fortsætte på. Det lykkedes til sidst, og på den skulle han så cykle, stadig med sin egen cykel på ryggen, de sidste 145 kilometer til mål. Fontan endte med at opgive af udmattelse, og måtte i stedet se Tour de France-sejren gå til til belgiske Maurice De Waele. De Waele var iøvrigt plaget af sygdom, men blev ekstremt stærkt støttet af sit team, Alycon, der også overlegent vandt den holdtidskørsel, der fungerede som tolvte etape. Noget der i øvrigt fik arrangørerne til at fjerne adgangen for sponsoreret team de kommende, og gik over til udelukket at køre med nationale teams. Tour de France chef Henri Desgrange mente ikke den stærkeste rytter havde vundet løbet.
I øvrigt var 1929-udgaven af Tour’en også den eneste, hvor arrangørerne har uddelt tre gule førertrøjer på samme dag. Efter syvende etape til Bordeaux havde Nicolas Frantz, André Leducq og Victor Fontan samme tid og fik alle en gul førertrøje.
