Følg PostNord Danmark Rundt på Krak
Den 12. september indledes den 27. udgave af PostNord Danmark Rundt. For første gang nogensinde skal der startes på Frederiksberg, mens der fire dage senere er afslutning i Aarhus.
En god måde at få overblik over ruterne og dermed finde frem til det bedste sted at møde rytterne er via http://postnorddanmarkrundt.krak.dk. Her får du nu et danmarkskort med de fem etaper, hvor du kan klikke dig ind på hver enkelt etape, zoome ind og ud og se ruten i detaljer. Du kan faktisk se ruten på både almindeligt kort og på luftfotos, der kan zoomes ind til de helt præcise detaljer.
Og husk at hvis du vil vide alt om løbets historie, så kan du erhverve dig bogen, Historien om Post Danmark Rundt for blot kr. 100,- her.