BaneHistorieTopartikler

Cykelhistorie: Dansker blev verdensmester på legendarisk cykelbane

I 2024 skal bane-VM afvikles i Danmark. Det er tredje gang i Ballerup Super Arena. Tidligere har der ni gange været afholdt bane-VM på den hedengangne Ordrupbane. Frem til oktober 2024 bringer CyclingWorld.dk derfor løbende historier om bane-VM.

Den syvende dansker til at blive verdensmester i banecykling var Kaj Erik Jensen fra Fyn. Det gjorde han i 1962, og det gjorde han et så legendarisk sted som på Vigorelli-banen i Milano. Stedet hvor Fauto Coppi og Jacques Anquetil har sat berømte timeverdensrekorder. Og det var en overraskelse, at det lykkedes den 20-årige dansker at slå belgiske Heerman Van Loo i amatørernes finale på den italienske bane. På Fyns Tidende havde de dog se muligheden for at det blev til dansk sejr. Selvom finalen først sluttede kl. 21:50 lørdag aften var historien nemlig på forsiden af avisen næste dag. Her stod blandt andet at Kaj E. havde måtte sælge sit TV-apparat for at få råd til turen til Italien. Et ugeblad havde heldigvis skaffet et nyt til ham, som fynboen modtog, da han vendte hjem

Kaj E. Jensen var desuden med på det danske hold, der vandt sølv i holdforfølgelse i 1962 kun slået af Vesttyskland. De øvrige danskeren på dette hold var Bent Hansen, Preben Isaksson og Kurt Vid Stein. Dette markerede starten på en ny god periode i dansk banecykling. Året efter vandt det danske 4000 meter hold bronze i belgiske Rocourt. I 1965 vandt Preben Isaksson bronze i forfølgelsesløb i spanske San Sebastián.

Kaj E. Jensen vandt ikke andre VM-medaljer. Han nåede at blive dansk mester i individuelt forfølgelsesløb i 1963 og i holdforfølgelse i 1965. Han kom ikke med til de olympiske lege i Tokyo i 1964 grundet en skade. Efter cykelkarrieren havde en blandt andet en cykelforretning på Fyn. Han blev født i 1942 og døde som 74-årig i 2016 som 74-årig.

Husk at du på Sportsbog.dk kan købe blandt andet bogen Par nr. 7 – Dannebrog på fire hjul og 6-dagesløb.